Gode råd til at komme brokkekulturen til livs – både som brokker og som tilskuer

Kom brokken til livs

Af stressekspert Rikke Maj Thauer


Brok påvirker os alle sammen!

Og det smitter -  så vi også selv risikerer at falde i ”brokkefælden”.

Men hvorfor brokker "Ulla eller Michael" sig hele tiden? Og hvordan kan du, som den den gode kollega og tilskuer, hjælpe dem (og dig selv) ud af en hverdag fuld af brok og utilfredshed? Så I undgår brokkespiralen og den negative brokkekultur, det hurtigt kan føre med sig?

Hvorfor brokker vi os?
Der er flere forskellige typer af brok og ”brokkere”, men i bund og grund handler brok om et behov, der ikke er opfyldt:

  • At høre til
  • At blive lyttet til
  • Et ønske om støtte og/ eller opmærksomhed.

Så det er med andre ord om at ”oversætte”, hvad der ligger bag og italesætte årsagen til brokkeriet.

Samtidig kan brok, der ofte er startet hos en enkelt person, som typisk har et højt niveau af stresshormon eller andre negative påvirkninger – enten på jobbet eller i privatlivet – smitte til andre, som ringe i vandet. Det påvirker f.eks. præstationen og effektiviteten hos den enkelte.

Brok er ikke bare ord… men også energier!
Og det skader på sigt vores hjerner. Når vores hjerne bliver påvirket i en negativ retning gennem brok – både fra os selv og andre - går vores alarmberedskab i gang og udskiller stresshormoner.

Det er derfor vigtigt at være bevidst om, at brok er uhensigtsmæssigt og gøre noget ved det…. Inden det bliver til en negativ spiral, hvor brok afføder mere negativitet, som igen afføder mere brok.

Det gælder om at italesætte brokkeriet – hos dig selv og andre
Er det dig, der er ”brokkeren”. kan du spørge dig selv, om det virkelig er det værd at sætte gang i det negative system, som påvirker nervesystemet og udløser stresshormoner. Du kan samtidig også se på, om der kan gøres noget ved det, der ikke virker eller, om du skal acceptere det og fokusere på dét, der virker!

Den hurtigste måde at løfte stemningen og energiniveauet er at spørge dig selv:

”Hvad har jeg at være glad for?”
– Din hjerne kan nemlig ikke være i både et positivt og et negativt ”mode” på samme tid!

Er du derimod tilskuer til ”Ulla eller Michaels” brokkeri. Ja, så handler det om at ændre energien

5 veje til mindre brok

  1. Hav tålmodighed
  2. Find årsagen til brokkeriet
  3. Konfrontér brokkeren med hans/ hendes opførsel
  4. Sæt brok på dagsordenen - sig det som det er
  5. Giv og modtag feedback på respektfulde måder

Lykkes det stadigvæk ikke at ændre energien har du 3 valg:

Acceptér situationen som den er. Forsøg at ændre på situationen (få evt. hjælp til at italesætte problemet). Eller fjern dig fra situationen – eksempelvis ved at blive flyttet væk fra ”brokkeren” på arbejdspladsen.

Du kan hente inspiration til at arbejde videre med håndtering af brok og konflikter, via disse oplæg i Klub Stressfri Hverdag.
  • Sådan håndterer du brok - både som brokker og som tilskuer
  • Er du klædt godt nok på til at kritisere andre?
  • Findes der en kur mod konfliktskyhed?
  • Styrk din evne til at sætte grænser og sige fra
  • Værktøjet: ANTISTRESS-dagbogen.

Få adgang nu >


Når du har spørgsmål til stress, behandling og forebyggelse så skriv direkte til mig på rikke@thauer.dk

De bedste hilsner

Rikke Maj Thauer

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!